Mere ro omkring min ammeetablering - del 2

Mere ro omkring min ammeetablering - del 2

Vi havde været indlagt på Hvidovre Hospital i 2 døgn, dog med en enkelt overnatning derhjemme, pga problemer med min ammeetablering og Felix, der havde gulsot.


Hjemvendt med lidt mere ro til ammeetableringen

Da vi endelig kan tage hjem for good, bliver vi modtaget af min mor, som bliver resten af dagen. Hun hjalp med amningen, lavede mad og gav os ro til at kunne hvile lidt.

Jeg følte mig bedre klædt på til at amme og følte stille en ro brede sig i min krop, men det var stadigvæk svært for mig at have Felix hos mig hele tiden. Jeg følte tildels en dårlig samvittighed over det, men jeg var også fornuftig og tænkte; hvis jeg ikke har det godt med, at han er hos mig, så vil han heller ikke have det godt hos mig. Så hellere, at han var hos en, som havde overskuddet til det, og så kunne han komme tilbage til mig, når jeg havde overskuddet igen.

I disse dage var Jon en stor, stor støtte. Han elskede Felix med det samme, så den kærlighed jeg ikke følte med det samme, gav Jon vores lille dreng, hvilket jeg er ham så evigt taknemmlig for. Jon hentede ting, lavede mad, sørgede for at lejligheden så nogenlunde ud, købte ind, trøstede mig, når jeg havde mine tudeture og sad bagved mig og støttede op om de svære amninger, og ja han var der bare for mig og for Felix. Jeg blev totalt nyforelsket igen, og jeg kunne sidde i timevis og se på ham, og hvordan han sad og så på vores søn. Som min veninde skrev til mig; "Det er så vigtigt med det der anker. Det er i situationer som disse, at man finder ud af, hvilken mand man har."

Jeg havde jo kærlige følelser for Felix, men det hele havde været så overvældende i starten og så mange ting, jeg skulle forholde mig til, at jeg ikke rigtigt kunne mærke den der moderkærlighed lige med de samme, men jo mere ro jeg fik ift amningen, jo større kærlighed boblede der frem.

Læs også Sådan foregik min ammeetablering - del 1

Besøg af sundhedsplersken og flere råd omring ammeetablering

Da Felix er en uge gammel, får vi vores første besøg af sundhedsplejersken. Det var en rigtig god oplevelse, da vores sundhedsplejerske var så rolig, rummelig og forstående overfor mig og mine følelser/tanker. Desværre kunne vi konstatere, at Felix havde tabt sig igen, og at han stadig var for gul. Vi skulle nu til at give erstatning igen og denne gang i sutteflaske, da han havde brug for mere, end de 20 ml vi havde tilbudt ham på hospitalet. Jeg skulle også til at pumpe igen og stimulere, så vi lejede en elektrisk pumpe. Jeg tumlede rundt i følelser og tanker efter det besøg.

Jeg hadede, at jeg nu skulle sidde der og malke ud igen. Det føltes så unaturligt, og skulle amning ikke være lige så naturlig som en fødsel...!?

Jeg har aldrig været god til at træne op til noget, og dette her var jo også en slags træning. Hvis jeg ville kunne fuldamme mit barn, var jeg nødt til at træne hårdt op til det både fysisk og mentalt.

Felix kunne få det venstre bryst til at give en del mælk, men det højre ville ikke rigtigt komme med. Efter flere tudeture og tanker omkring at være en dårlig mor, når jeg nu ikke bare lige kunne amme, besluttede jeg mig for at acceptere omstændighederne og kigge på, at min lille dreng fik det bedre efter at han fik mere mad i form af erstatning på flaske. Samtidig besluttede jeg mig også for, at jeg ville slappe af med alt det pumpning og lade tiden vise, om Felix selv ville stoppe med amningen, hvis det ikke gav nok, eller om han kunne få produktionen op.

Sundhedsplejersken kom to dage senere for at se, om han havde taget på, hvilket han heldigvis havde. Vi snakkede om det med at amme eller ej, og hun kunne godt forstå mine tanker/bekymringer omkring at møde omverdenen som måske ikke-ammende-mor, men i sidste ende var det vigtigeste, at Felix fik mad, og at vi havde en sund og rask dreng.

Læs også Amning - To continue or stop, thats the question??

Hvordan ser Fremtiden ud for ammetableringen eller mere flaske?

Felix er nu 24 dage gammel, og jeg ammer ham i en halv times tid på venstre bryst, som kommer mere og mere ind i kampen. Jeg prøver at tage ammebrikken af, når vi begge er i humør til det, og jeg er også begyndt igen at stimulere det højre bryst, og endda lægge Felix til det en gang imellem. Efter amningen får han erstatning, og det fungerer fint. Selvfølgelig ville det være nemmere, hvis jeg "bare" kunne amme og uden ammebrikker, men sådan er vores virkelighed ikke lige nu.

Jeg accepterer mere og mere min ammesituation, men der er stadigvæk tidspunkter i løbet af dagen, hvor jeg kan blive fortvivlet og tænke; har jeg nu gjort nok for at få det til at fungere, gør jeg noget forkert, burde jeg søge privathjælp hos hende fra ammekurset, og har jeg trænet nok!? Men jeg slår dem hen og hanker op i mig selv, og husker mig selv på at jeg har gjort en masse for at få det op at køre. Jeg har gjort det, jeg kunne i de situationer, jeg har været i. Der findes mange flaskebørn i verden, og de trives helt perfekt, og vigtigst af alt er, at jeg ikke er nogen dårlig mor! Min søn får så meget kærlighed og nærvær, at jeg næsten tror, han udelukkende kunne leve af det :-)

Det er ok, at flasken er der

Det er ok, at flasken er der

 

Fortæl om din ammeetablering

Jeg har nu fortalt om min ammeerfaring, og jeg ville gerne have haft andre kvinders erfaringer omkring det, inden jeg selv havde stået i det. For det kan vel ikke passe, at alle andre kvinder bare lægger deres barn til og så fungerer det..?! Vi deler gerne vores fødselsberetninger, men hvad med amningen og dagene efter? Det er jo egentligt endnu vigtigere at dele. Det er i hvert fald det, der har fyldt meget mere hos mig end selve fødslen.

Ja, selvom man forbereder sig alt hvad der er muligt og læser spalte op og spalte ned og hører på en jordemoders erfaringer, så kan man ikke forberede sig på, hvor svært det er at overføre teori til praksis, når det er et lille ukendt barn, man skal samarbejde med. Nu er jeg disse erfaringer rigere, og jeg kommer til at skabe flere ammeerfaringer, som jeg helt klart kommer til at drage nytte af til det næste barn.

Skriv gerne en kommentar omkring din egen ammeetablering