Hvordan kærligheden opstod, og hvordan vi holder den ved lige.

Billedet er taget til en fest i foråret 2018

Billedet er taget til en fest i foråret 2018

I dag, den 3/8 2018, har Jon og jeg været gift i 6 måneder, og i den forbindelse vil jeg da lige præsentere ham og os :-)

Vores møde

Vi mødte hinanden tilbage i august 2012 i en lille teaterforening i det indre København. Jeg var blevet færdig som pædagog 6 måneder tidligere og havde nu overskuddet og lysten til at spille teater igen, noget jeg har gjort en del i min barndom. Jeg blev statist i en forestilling, hvor Jon havde hovedrollen. Vi kom dog ikke til at spille sammen særlig længe, da Jon blev påkørt af en bil og måtte sygemeldes i et år. Derfor så vi kun hinanden til fester og meget lidt i det første år jeg var en del af teatret. Men i efteråret 2013 spillede vi igen sammen i "En Skærsommernats Drøm", et kærlighedsdrama af Shakespeare, og ja vi skulle være par. Her begyndte vi at få øje på hinanden og lærte hinanden bedre at kende. Der skulle dog gå et helt år, før der skete noget, men da Jon blev single i efteråret 2014, sprang jeg til;-) Det startede med natlige besøg af den hyggelige slags og med knap så meget tøj, mens vi skiftedes til at være kostbare overfor hinanden. Det holdt dog ikke længe, og vi blev enige om at være kærester :-)

Kort efter flyttede jeg ind hos ham, og så er resten egentligt historie. Vi nød hinandens selskab, rejste til Barcelona og New York, lærte hinandens venner og familie at kende, og så begyndte jeg at snakke børn og ægteskab. Graviditeten blev til virkelighed, og Felix kom til verden 6. juni 2017, hvorefter jeg ret bestemt sagde til Jon, at nu ville jeg være Fru Nielsen ;)

Læs også: Felix kommer til verden

Vi blev gift den 3. februar 2018 på Københavns Rådhus med en dejlig fest bagefter på Vesterbro. Den bedste fest jeg nogensinde har holdt og været med til.

Fotograferne er min lillesøster Anne Katrine og min onkel Lars Fabricius

Lige børn leger bedst, eller hvordan er det lige?

Jon er 12 år ældre end mig, med det er nu ikke noget andre tænker over eller kan mærke på ham eller os. Det er nok mere mellem Jon og mig, at vi mærker det. F.eks. at Jon bare har mere livserfaring og har et bedre økonomisk overblik. 

De tre bedste ting ved Jon er:

  1. Han får mig til at grine hver dag og gerne flere gange

  2. Han er rolig af sind og har en helt vildt god tålmodighed både med mig og Felix

  3. Han støtter mig i mine ideer, men er også den der stiller de kritiske og rationelle spørgsmål, og det elsker jeg ham for

Der er det ordsprog omkring at lige børn leger bedst, det passer nu nok ikke altid. Jon og jeg har rigtig mange værdier tilfælles, men vi er sørme også uenige. Jeg er meget styret af mine følelser, og jeg både viser dem meget tydeligt, og jeg reagerer ud fra dem. Der er Jon mere rolig, og der skal nogen gange ret meget til at for få hans begejstring frem, til min store irritation nogle gange ;-)

Jeg elsker, at Jon er rolig af natur, men det indebærer bare også, at han ikke er den, der tager initiativerne i vores forhold, og der er en meget stor forskel. Jeg elsker, at der sker noget, og jeg får nye ideer hver dag, som jeg har lyst til at føre ud i livet. Nu har vi haft en længere periode, hvor vi faktisk har levet lidt ved siden af hinanden i stedet for at leve sammen, og i den periode var mit niveau af initiativ super højt, og Jons nærmest i dvale. Vi havde en dårlig spiral kørende.

Når problemerne opstår - hvad så?

Ja, hvad så? Jeg har brugt noget af min ferie på at se tilbage på nogle måneder, hvor der er sket en masse ændringer, og hvor vi ikke har haft det super med hinanden. 

Tilbage marts/april hvor jeg skulle tilbage på arbejde og Jon havde barsel, begyndte det. Jeg sagde mit job op og gik så hjemme sammen med Jon og Felix. Det, at jeg sagde mit job op, har jeg sgu haft det dårligt med. Det var kun af egoistiske årsager, at jeg sagde op på det tidspunkt, men vi har så fået en masse godt ud af det, men lige i øjeblikket frarøvede jeg Jons alenetid med Felix. Og den havde han glædet sig til. Det stikker i mit hjerte når jeg kommer til at tænke på det.

Der skete så det, at jeg kom til at overtage det hele med Felix, og Jon hyggede sig med sin motorcykel eller vi lavede ting sammen. Jeg har efterfølgende tænkt, om det handlede om, at jeg ikke kunne give slip på Felix? Kunne jeg ikke lade Jon overtage den kontrol med Felix, som jeg havde haft i de første 8 måneder?

Jeg begyndte stille og roligt at lukke mere og mere ned for Jon og vores forhold, og koncentrede mig vildt meget om Felix, og hvad der nu var godt for ham osv. Samtidig med at jeg ville bygge denne blog op, og det tog det meste af mit fokus. Jeg mærkede godt i situationen, at der var noget galt, men jeg tænkte, at det var Jons skyld og hans mangel på initiativ, men nu kan jeg se, at det var meget min egen skyld.

Selverkendelser

Når jeg kommer til erkendelser omkring mig selv og mine handlinger, er jeg altid blandet i det. Jeg synes både det er spændende at være i, men samtidig også skræmmende og fyldt med dårlig samvittighed. I denne omgang har det været to store erkendelser for mig: 1 at jeg har brugt Felix til at lægge imellem Jon og mig, og 2 at jeg SKAL bruge energi og opmærksomhed på Jon og mig. Ja, det er den totale kliche, hvor man hører at det er svært at opretholde forholdet, efter man er blevet forældre ;-)

Hvad har jeg så ændret:

  1. Jeg er blevet meget bevidst om, hvordan jeg har klynget Felix til mig igennem amning og andre små handlinger, som har gjort det svært for Jon at være tæt på ham og mig. Det er nu igang med at blive ændret, jeg er ved at skrue ned for amningen, og vi er i gang med et kursus fra Børnemanualen omkring putterutiner. (Ikke reklame, bare til inspiration)

  2. Jeg er opmærksom på, hvordan jeg tænker om Jon. At jeg minimerer min irritation eller sure tanker om ham, for hverken han eller jeg gør noget i hverdagen for at genere den anden.

  3. Øver mig i at stoppe op og lytte til, hvad han egentligt siger, inden jeg siger noget. Det er en øvelse, men jeg kan se og mærke, at det virker. (Jon øver sig på det samme ;-))

  4. Det handler også om at vi bliver endnu bedre til at rumme hinandens forskelligheder og elske dem

  5. Så griner vi meget sammen og har sex ;-)

Mand eller barn først?

Nogen vil sikkert blive super provokeret af det her, men som hovedtanke er jeg begyndt at tænke Jon først. Og jeg mener TÆNKE! Jeg dækker Felix´ behov for samhørighed, omsorg, kærlighed, mad, søvn og betydningsfuldhed, men Jon kan sagtens komme først i nogle situationer. Det hele starter inde i mit hoved, at jeg TÆNKER Jon først. Det gør en kæmpe forskel for mig og vores liv sammen. 

Jon og jeg er gladere sammen, ergo får Felix nogle glade forældre. Jeg har mere overskud til Felix i de stramme situationer, og Jon og jeg har en meget større fællesskabsfølelse. Når jeg skriver manden først frem for barnet, er det også, fordi jeg skal leve resten af mit liv sammen med Jon, og derfor skal han også være der først i mit hoved. Tænk på den dag hvor Felix er flyttet hjemmefra, skal jeg så også prioritere ham først? Det ville virkeligt blive svært, kedeligt og trist, derfor øver jeg mig allerede nu med at tænke Jon først. 

Jeg vil lige slå fast igen, at Felix får al den kærlighed, omsorg og opmærksomhed, som han har brug for. Han lider bestemt ingen nød.

Jon og jeg har virkelig haft en dejlig uge, ved at jeg 1 giver mere slip på Felix, så Jon kan komme mere til overfor ham, 2 jeg prioritere Jon mere, og 3 vi har nu fælles front omkring Felix og hans behov.

Følg med over på Instagram, hvor jeg poster dagligt omkring min hverdag som privat dagplejere, og hvad der ellers rør sig :-)