Det mest priviligerede og vigtige job i mit liv

Nogle gange skal man mindes om af andre, at man har valgt rigtigt her i livet, og at man gør det helt rigtige for en selv og familie.

priviligeret-og-meningsfyldt-job

Jeg havde glemt, hvad der var vigtigt

I de sidste mange måneder har jeg, nej faktisk siden jeg valgte at gå hjemme med Felix, har jeg også brugt rigtig meget tid og energi på at finde ud af, hvad jeg skal, når jeg en dag skal tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg har haft alle mulige ideer op at vende. Jeg kunne da sagtens tage en uddannelse, imens jeg gik hjemme med Felix, det kunne jo bare være om aften eller i weekenderne? Så havde jeg en ny uddannelse og kunne begynde på noget nyt, når jeg en dag skal tilbage ude i samfundet, det er da en smart ide…. Eller hvad?

Jeg har faktisk brugt så meget energi og tankekraft på det, at jeg var ved at kører mig selv ned, og mit humør var blevet dårligt. Jeg var ufokuseret herhjemme, jeg var ikke nærværende med Felix eller Jon og slet ikke med mig selv. Jeg stressede rundt og kunne ikke finde ro i noget som helst. Til sidst tog jeg kontakt til min terapeut, og der kom ro på igen.

“Du er jo midt i det vigtigeste job i dit liv”

Jeg kommer hos min terapeut ca en gang om året nu. For en del år siden gik jeg ned med stress, og har siden brugt hende til at komme og vende tingene, når de blev for meget inde i hovedet, og jeg ikke selv kunne finde hoved og hale i det mere. Det er ren velvære for mig at komme der en gang imellem, ligesom om jeg får besked på, hvad det er jeg skal gøre. Der er en, der guider mig, som ikke er min familie, venner eller ægtemand.

Denne gang handlede snakken meget om mine tanker omkring min fremtid, og jo mere jeg sad der og sagde det højt, kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt på afveje. Min terapeut kigger på et tidspunkt på mig og siger så helt roligt de magiske ord: “Maria, du er jo midt i det aller vigtigeste job i dit liv lige nu. Du kommer ikke til at lave noget, der giver mere mening, end det du gør nu. Du har valgt at give dine børn en tryg start på livet, som de kan tage med videre, så bliver det ikke mere betydningsfyldt.”

Da hun sagde disse ord til mig, fik det mig til at huske på, at det var jo lige præcis derfor, jeg valgte at gå hjemme med Felix. Jeg vil jo give ham den bedste start på livet, jeg vil jo være sammen med ham hver dag, så jeg kan følge hans udvikling, og jeg vil jo være en nærværende mor i hans første år.

Læs mere: Hvordan er det lige, skal man tilbage til job efter endt barsel?

men hvad så med den fremtid?

Efter at have vendt tankerne med min terapeut, som også foreslå mig, at jeg først begyndte for alvor at kigge efter job, når jeg havde et år tilbage af at være hjemmegående, så er der faldet så meget mere ro over mig.

Jeg er jo uddannet pædagog, og jeg har kun arbejdet i daginstitutionsområdet, og det kan jeg simpelthen ikke overskue at komme tilbage til, men som jeg lige blev mindet om, så er der jo et utal af forskellige jobs indenfor mit fag, så mon ikke jeg kunne finde noget udenfor daginstitutionsområdet? :)

Det med at uddanne mig som coach, yogalærer eller hvad jeg nu ellers har haft oppe at vende, det skal jeg nok nå. Jeg er kun i starten af 30’erne, og måske er det nemmere at finde ud af, hvad man vil, når man er ude i den store verden, i stedet for den lille boble herhjemme med sit barn :)

Var det omverden, der gjorde mig skør eller mig selv?

Utroligt at man nogen gange skal mindes om, hvorfor man har taget et valg her i livet, for da jeg sad der hos min terapeut, faldt alle brikkerne på plads igen, måske endda endnu mere end før. For det gik op for mig, at jeg ikke skal putte en helt masse ind i min hverdag, for at den bliver meningsfuld, for det er den jo allerede, i og med at jeg er sammen med Felix.

Om det har været andres tanker omkring at gå hjemme, at det kunne gå hen og blive kedeligt, der har påvirket mig til at skulle bruge krudt på at blogge, være online 24/7 på Instagram for at få nok til at læse, det jeg nu har brugt tid på at skrive, og at jeg har brudt min hjerne med at finde ud af, hvad vil jeg med mit liv, hvad kan jeg, hvad der giver mening for mig - Det ved jeg simpelthen ikke, eller om det var mig selv, der tænkte, at jeg nok burde gøre noget ved siden af at være sammen med Felix. Men en ting er sikker, jeg var ved at blive skør af alle de tanker omkring fremtiden og al den planlægning.

Læs mere: I det perfekte familieliv hører en hjemmegående mor til

Tid til nydelse og forkælelse

Min konklusion er i hvert fald, at det virker ikke for mig, at skulle hæse rundt efter en eller anden mening, som faktisk er lige foran mig. I de måneder jeg har prøvet at finde ud af, hvad jeg skal med mit liv, hvad er jeg god til og hvorfor, har jeg slet ikke været så nærværende, som jeg gerne ville overfor Felix, og jeg har ikke været glad.

At det nu er gået op for mig, at jeg er god nok som den jeg er, at det jeg gør i min hverdag er godt nok, at jeg er en god nok mor, og en god nok kone, er bare så vigtigt for mig, og det giver mig så meget ro og næring.

Mine fokuspunkter i mit liv lige nu er:

  • Nærvær og hygge med Felix

  • Omsorg og forkælelse til mig selv

  • Masser af berøring med min dejlige mand

Alt hvad der hedder job, uddannelse og store fremtidsspørgsmål gemmer jeg væk for denne gang og tager det frem som en hygge ting engang imellem, men ikke for at lægge budget og handleplaner, det må vente nogle år endnu. Nu skal jeg nyde at være lige her, hvor jeg er med de dejlige mennesker, jeg har omkring mig :)

Læs mere: Mine 5 bedste råd til egenomsorg og dermed mere nærvær

Tusind tak for at du læste med, og jeg bliver så utrolig glad, hvis du vil følge med her på bloggen. Husk at du kan også følge mig på Instagram og Facebook.