Vil du gerne have en cyklus i balance? Så er det fantastiske kursus lige til dig

Der indgår reklamelinks, de er markeret med *

CYKLUS I BALANCE MOCKUP.png

I efteråret 2018 var jeg på online kursus hos Laura Grubb, som hedder Cyklus i balance. Kurset varer 3 måneder, som lærer dig, hvordan du bringer din menstruationscyklus i balance og slipper af med symptomer på hormoner i ubalance ved hjælp af kost, yoga og livsstil. Igennem de tre måneder, går man igennem 8 forskellige moduler. Hele forløbet starter op med et live call, midtvejskald og afslutningskald. Man er tilknyttet en Facebook gruppe, hvor man kan dele erfaringer og sparre med de andre kursusdeltagere. Igennem Simplero, som er der det hele ligger online, kan man spørge Laura, hvis man har nogle ting, man er i tvivl om. Hun er også med i gruppen på Facebook.

 

Om Cyklus i Balance:

Kurset er designet til at give dig al den viden og information, du har brug for, for at bringe din cyklus i balance, uanset hvor din ubalance ligger. Kurset er struktureret efter 5S-modellen, der går til hormonsystemet fra et holistisk perspektiv inspireret af yoga og traditionel kinesisk medicin. 5S-modellen arbejder med de 5 vigtigste faktorer for hormonbalancen - Stress, Sukker, Stoffer, Spisesystem og Sensulitet. Hvert modul indeholder videoundervisning i emnet, samt en tilhørende yogavideo, meditation og øvelser, så du kan implementere det direkte i din hverdag.*

 

Feminitet og lyserødt

Jeg vil gerne gå lidt mere i dybden med modulet om Sensualitet, da det er det, der har betydet mest for mig. Det handler om sensualitet og feminialitet. Det har været en stor øjenåbner for mig, at lukke op for min feminitet, at give mig selv lov til at være kvinde. Lukke op til min sårbarhed, tror jeg vil kalde det :)

Jeg kan huske, at jeg en gang datede en fyr, som sagde til mig; Hold nu op med at være så smart/kæk, for du er jo en prinsesse indeni, og du vil jo gerne behandles sådan. Jeg dånede indvendigt, men jeg ville kendes ved det eller stå ved det på det tidspunkt.

Igennem min barndom og ungdom, har jeg aldrig rigtig været en lyserød pige, jo måske lige undtaget da jeg var legede med barbier, men ellers har jeg haft stor modstand på det. Jeg har en veninde, som altid har været meget pink, og det har vi altid grint lidt af, for det kunne jeg bare aldrig finde på. Men nu hvor jeg har været igennem dette kurset, hvor jeg har fået indsigt i min cyklus, hvordan jeg kan leve efter min cyklus, hvordan jeg kan få balance i mit liv, ved at mærke min krop, følge min krop, gøre det som min krop har brug for, og også ved at følge min feminitet og sensualitet, så har det sgu pludseligt lukket op for at købe lyserødt, kigge efter mere som er lyserødt eller rødt, eller som bare taler til det mere feminine. Og jeg kan mærke at det gør en kæmpe forskel på mig, jeg kan mærke, at jeg pludselig føler mig mere kvindelig, og det er ikke fordi det skal være piget/tøset eller sådan kikset, ja jeg ved ikke lige hvilket ord, jeg skal bruge, men det taler bare ind i mig, og finder noget nyt og andet frem, som jeg ikke har prøvet før. Det at jeg tager en lyserød t-shirt på fremfor en blå, gør bare noget helt andet. Når jeg tager den lyserøde på mærker jeg varme, kærlighed, ro og nok også den der sårbarhed. Når jeg tager den blå på, så mærker jeg mere kant, og mere den her maskuline energi. Det synes jeg simpelthen har været så spændende at dykke ned i, og jeg er overhovedet ikke færdig med at dykke ned i det.

Læs mere på min side Kvinder og Nærvær

Fantastsisk kursus*

Det har virkelig være det her med feminiteten og at finde ind til sin intuition, som jeg har taget med fra kurset, det har betydet vildt meget for mig. Jeg har aldrig været så god til at pille ved min kost eller dyrke en masse motion, og jeg kan mærke, at der ligger min energi, overskud og lyst ikke, som det gør på samme måde som at dykke ned i det med kvinder og fælllesskab. Jeg kan godt lide at strukturer min hverdag efter, hvor jeg er henne i min cyklus, det giver min en rigtig stor ro. Der er nogle få kostændringer, som jeg kan mærke har betydning for mig. Prøver at få flere grøntsager ind til alle måltiderne, drikke 2,5 liter vand om dagen og så kosttilskud. Lige nu er jeg inde i en god rytme med at gå en tur, når Felix skal sove, og så prøver jeg også at få så meget yoga ind, som jeg nu kan. Jeg har egentligt i de sidste 5 år men jævne mellemrum haft gode perioder med yoga eller meditation, og jeg kan godt mærke, at når jeg har de her lidt længere perioder uden, så begynder min krop og mit sind at hie efter det.

Det her kurset er så fantastisk, det handler ikke kun om at nørde sin cyklus, men det handler også om at turde lukke op for sig selv, at gå mere ind i sig selv og mærke, hvordan har jeg det egentligt, og hvordan har min indre kvinde det. Det handler om at turde lukke op, her er jeg som kvinde, og hvordan har jeg lyst til at leve mit liv som kvinde.

Hvis du synes, det lyder spændende og har lyst til at få din cyklus i balance, så er der her et direkte link til tilmeldingen af Lauras skønne kursus, som starter op på mandag den 27/5 19 :)*

 

Rødstrømpernes arv og kvinde fællesskab

Noget andet som optager mig efter dette vidunderlige gode kurset, er, at vi som kvinder nu i mange år har haft den her indstilling, at vi skal kunne præstere ligeså meget på arbejdsmarked, som mændene kan. Jeg tror, det går tilbage til Rødstrømperne, som gik ud og sagde, at vi kan og vil det samme som mændende, at vi vil have de samme rettigheder, og meget mere. Selvfølgelig skal vi have de samme rettigheder, men det har gjort en kæmpe stor forskel for mig, at erkende at jeg er en KVINDE, at jeg gerne må leve mit liv, efter at jeg er en kvinde. F.eks. ifht. når jeg har menstruation, så skal jeg ikke præsterer på samme niveau som i de andre faser, det er okay at jeg lige skruer lidt ned for arbejdet, familielivet og andre projketer i det omfang, det nu kan lade sig gøre. Bare det at have en bevidsthed om, at jeg ikke behøver at presse mig selv ind i den maskuline verden for at passe ind, gør en stor forskel for mig. Det er sgu meget bedre, at jeg går med mig selv og lytter til mig selv, og går med min kvindelighed og feminitet. Det tror jeg, vi er mange kvinder, der kunne lærer noget af, at gå med vores intuition. Jeg er bestemt ikke færdig med at lære at lytte til min intuition, det er stadig en proces for mig.

Hvis der er noget jeg så misunder Rødstrømperne for, så er det deres søsterbånd, deres kvindegrupper, for de havde fat i den lange ende der. at vi kvinder har brug for et fællesskab med andre kvinder. Det kan jeg mærke, at jeg savner, at være en del af et kvinde fællesskab. Savner at mødes fysisk med andre kvinder, hvor jeg kan sidde og snakke med dem om, hvad der nu rører sig i vores liv, vores cyklus, mænd, børn, eller hvad der nu falder os ind. Det er noget jeg går og tænker rigtig meget over for tiden, jeg har brug for at snakke med og være sammen med kvinder, som også har fået viden om deres cyklus, som også er gået ind i det her, hvordan kan jeg ændre mit liv, hvis jeg tager udgangspunkt i min cyklus, intuition, og det at være kvinde. Der er mine veninder ikke helt endnu, og jeg er stoppet med at fortælle om cyklus, da jeg kan mære, at de ikke er på samme side som mig, så derfor søger jeg et nyt kvinde fællesskab, hvor jeg kan dele de ting, og vi kan bliver klogere sammen.

Så hvis du er interesseret i et kvinde fællesskab, hvor vi kan mødes en gang i måneden, og bor i København, så må du meget gerne skrive til mig :)

Navn *
Navn